Workshops: Stemmens lyd
– en vej til nærvær, fordybelse og forløsning
Din stemme er nøglen til ro, nærvær og indre kraft
I mine workshops arbejder vi med stemmen som et redskab til at:
berolige nervesystemet og skabe tryghed i kroppen
åbne for følelser, nærvær og kontakt med dig selv
løsne spændinger gennem lyd og vibration
styrke din autenticitet og indre autoritet
finde glæde og frihed i at udtrykke dig selv
skabe forløsning og samhørighed i et trygt fællesskab
En af de mest kraftfulde og direkte veje til kontakt med os selv går gennem vores egen stemmes lyd. Når vi synger, toner eller blot nynner, aktiverer vi vagusnerven og det autonome nervesystem beroliges. Vejrtrækningen falder naturligt til ro, kroppen begynder at give slip, og nervesystemet finder tilbage til en tilstand af tryghed og balance.
Stemmens klang er unik – som et aftryk af din historie og dit indre landskab. Den formes af dine erfaringer, din følelsesmæssige tilstand og af det møde, du er i. At arbejde med stemmens lyd kan føles både kraftfuldt og sårbart, og derfor foregår det i et varmt, trygt og omsorgsfuldt rum. Herfra kan stemmen åbne døre til indsigter, forløsning og forbundethed – og blive en vej hjem til din autenticitet, din kraft og din glæde.
Giv stemme til din indre visdom
-Workshops med lyd, nærvær og forbundethed
Stemmen er et af vores mest kraftfulde redskaber til at skabe forbindelse til os selv og til hinanden. Når vi bruger vores stemme bevidst – i toning, sang, bevægelse eller stilhed – åbner vi døren til noget dybere: kontakt, klarhed, glæde og forløsning.
Mine workshops inviterer dig ind i et trygt, levende og sanseligt rum, hvor stemmen får lov at folde sig ud. Her arbejder vi nænsomt med nervesystem, energi og indre landskaber – alene og i fællesskab – og du får konkrete redskaber til at bringe ro, energi og nærvær med dig hjem i hverdagen.
Toning som redskab til egenomsorg
En rolig og nænsom introduktion til toning – en enkel teknik, hvor du bruger din stemmes lyd til at skabe indre ro og bevægelse.
Du vil lære at bruge toning som et meditativt værktøj til at:
· Forløse spændinger og stress
· Lindre smerter og ubehag
· Skabe jordforbindelse og energi
· Støtte dig selv i følelsesmæssig balance
Workshoppen kræver ingen erfaring med sang – blot nysgerrighed og lyst til at lytte indefra.
Kald kraften og glæden hjem
En stemmeworkshop særligt for kvinder, der ønsker at træde dybere ind i deres egen kraft gennem lyd, rytme og fællesskab. Vi synger cirkelsange fra forskellige kulturer, arbejder med overtoner, improvisation og intuitiv lyd. Gennem musik og bevægelse giver vi plads til, at sange og stemninger får krop – og stemmer får plads.
Vi skaber et trygt, nænsomt rum med plads til både humor, leg og dybde. Her støtter vi hinanden i at være hele – præcis som vi er.
Du vil bl.a. få mulighed for at:
opleve følelsen af samhørighed og styrke i kvindefællesskab
udforske din stemmes frihed og kraft – uden præstation
lade kroppen åbne sig gennem lyd, rytme og bevægelse
forløse spændinger og gamle stemmemønstre
vække din kreativitet, intuition og livsenergi
få redskaber til selvudfoldelse og følelsesmæssig forløsning
Stemmens visdom – en rejse gennem kroppens energicentre
I denne workshop arbejder vi med kroppens syv energicentre (chakras) gennem stemmearbejde, bevægelse, toning og stilhed. Vi inviterer glæde, nydelse og indre frihed ind – og skaber plads til, at det, der har været stagneret, kan bevæge sig og få lyd.
Vi undersøger temaer som:
– Rødder og tryghed
– Sanselighed og kreativitet
– Kraft og selvudtryk
– Mod, hjertets sprog og intuition
– Forbindelse og visdom
Du vil bl.a. få mulighed for at:
skabe kontakt til dine energicentre gennem stemme og bevægelse
løsne spændinger og aktivere din livsenergi
styrke din kropsfornemmelse og oplevelse af at høre til
bruge stemmen som et redskab til følelsesmæssig forløsning
udforske din indre stemme og personlige udtryk
opleve en dyb sansning af balance, åbenhed og forbundethed
Alle workshops er åbne for alle stemmer – uanset erfaring. Du behøver ikke kunne synge ‘rent’ eller kende til stemmeteknik – kun have et åbent sind og lysten til at mærke og lytte.
Medbring løstsiddende tøj, vandflaske og evt. notesbog.
Det er også muligt at samle din egen gruppe og booke mig til en stemme-workshop med et særligt fokus